Hvad skal jeg gøre, hvis min saldo er kommet under nul?
Hvis du har en udestående saldo, kan du tjekke din seneste historik for at finde ud af årsagen til dette.
Du kan have en udestående saldo af følgende årsager:
- Du har forsøgt at betale via din bankkonto, men din bank havde tekniske problemer, eller der var ikke penge nok til at dække betalingen.
- En kunde har oprettet en tvist, men der var ikke tilstrækkelig saldo til at dække beløbet.
- Der er udstedt en tilbagebetaling på dine vegne for at dække en kundeklage.
- En betaling, der ikke var kvalificeret til sælgerbeskyttelse, blev tilbageført.
- Der er foretaget en uautoriseret betaling via din PayPal-konto.
Hvis du mener, at din saldo er negativ, fordi nogen har brugt din konto, skal du rapportere det med det samme i Løsningscenter.
Du kan betale dit udestående ved at logge på din PayPal-konto og klikke på linket Dæk overtræk. Du kan vælge beløbet, og hvordan du vil dække overtrækket.
Sådan sender du os en check, en pengeanvisning eller en bankcheck:
- Udsted betalingen til PayPal Inc.
- Skriv dit navn og den e-mailadresse, der er registreret hos PayPal, på betalingen.
-
Send betalingen til:
PayPal Operations – ADD
P.O. Box 45950
Omaha, NE 68145-0950
USA
Bemærk venligst:
- Vedlæg en kopi af den e-mail om udestående saldo, du har modtaget, og den e-mailadresse, der er registreret på din konto, så vi kan kreditere den korrekte konto.
- Vi accepterer kun pengeanvisninger, bankchecks eller personlige checks i følgende valutaer:
- Amerikanske dollar
- Canadiske dollar
- Australske dollar
- Euro
- Britiske pund
Konti, der betales med en personlig check, skal være fri for udeståender i 30 dage, før kontoen kan gennemgås.
Mens der er overtræk på din konto, vil alle de betalinger, du modtager på din PayPal-konto, blive modregnet den udestående saldo, og eventuelle tilbagebetalinger, du forsøger at foretage, vil blive trukket på din primære bankkonto.
Hvis du ikke betaler det udestående beløb inden for 120 dage, vil kontoen blive låst, og du vil ikke kunne logge på uden først at kontakte vores kundesupport.
Bemærk:
Hvis du har flere valutasaldi på din konto, og en af valutasaldiene får et udestående, kan vi løse dette ved at bruge de penge, du har på en anden valutasaldo.
Hvis din saldo, der ikke er i amerikanske dollar, har haft et udestående i 21 dage eller længere, konverterer vi den til amerikanske dollars.
Du kan altid bringe din udestående saldo til nul ved at sætte penge ind på din PayPal-konto.