Hvordan kan jeg få frigivet min eller mine betalinger, der er tilbageholdt?
Log på din konto, og klik på Kend dine muligheder under din PayPal-saldo for at se, om du kan hjælpe med at frigive dine tilbageholdte betalinger.
Du kan muligvis få frigivet betalinger, der opfylder kravene, ved at følge et af nedenstående trin:
- Tilføj sporing. Brug et af vores godkendte fragtfirmaer, så frigiver vi tilbageholdelsen, cirka 24 timer efter at fragtfirmaet har bekræftet leveringen til kundens adresse.
- Opdater bestillingsstatussen, hvis den tilbageholdte betaling er for en tjenesteydelse eller en immateriel vare (f.eks. klaverlektioner, e-bog). Vi frigiver tilbageholdelsen, 7 dage efter at du har bekræftet bestillingsstatussen som Gennemført.
Når disse trin er gennemført, kan vi i sjældne tilfælde blive nødt til at tilbageholde betalingen i op til 21 dage. Dette kan f.eks. ske, hvis vi registrerer en usædvanlig ændring i dine salgsmønstre.
Sådan tilføjer du sporingsoplysninger eller opdaterer en bestillingsstatus:
- Gå til Historik.
- Find det køb, du vil opdatere, og klik på Få dine penge. Hvis du har solgt et produkt, skal du vælge Produkt for at tilføje sporingsoplysninger eller udskrive en forsendelsesmærkat. Hvis du har solgt en immateriel vare eller tjenesteydelse, skal du vælge Tjenesteydelse eller virtuelt produkt for at opdatere bestillingsstatussen. Du kan opdatere bestillingsstatussen til Gennemført, Afventende eller Annulleret.
- Klik på Send.