Hvad er PayPal.Me?

Med PayPal.Me er det hurtigt og nemt at bliver betalt via PayPal. Du skal bare dele dit helt eget PayPal.Me-link (paypal.me/DitNavn) med andre, så kan de sende penge til dig når som helst.

De behøver ikke at kende din e-mailadresse eller dit mobilnummer, og de behøver heller ikke engang at have PayPal-appen. De skal bare klikke på dit link, gå til din PayPal.Me-side, indtaste beløbet og sende pengene.

Hvis du vil oprette dit eget PayPal.Me-link, skal du bare gå til PayPal.Me.

Hvis du allerede har en PayPal-konto, kan du bare logge på og oprette dit link. Hvis du ikke allerede har en konto, kan du nemt og gratis oprette en. Du kan også få dit PayPal.Me-link i profilafsnittet i dine kontoindstillinger.

Det PayPal.Me-link, jeg vil have, er optaget. Hvad kan jeg gøre?
PayPal.Me-links kan ikke reserveres, og de gives efter "først til mølle"-princippet. Hvis det link, du gerne vil have, er taget, kan du prøve et andet eller vælge et af forslagene.

Hvor mange PayPal.Me-links må jeg have?
Du må kun have ét aktivt PayPal.Me-link pr. PayPal-konto. Når først du har oprettet dit PayPal.Me-link, kan du ikke ændre det igen. Derfor bør du vælge det med omhu!

Er der nogen begrænsninger for, hvad jeg kan kalde mit link?
Ja. Følg disse retningslinjer, når du vælger et PayPal.Me-link:

  • Det må kun indeholde alfanumeriske tegn (bogstaverne A-Z, tallene 0-9), og det må ikke indeholde symboler, bindestreger eller mellemrum.
  • Der skelnes ikke mellem små og store bogstaver, men vi anbefaler, at du bruger små og store bogstaver korrekt, så det er lettere for venner og familie at læse linket.
  • Krænkende eller stødende udtryk eller reserverede varemærker kan ikke bruges, heller ikke selvom linket er tilgængeligt. Din konto kan blive suspenderet, hvis du overtræder denne regel. Hold det stuerent.
  • Navnet i dit link må højst være 20 tegn langt.

Hvor længe kan jeg beholde mit PayPal.Me-link?
Når du har oprettet dit link, er det dit, og det udløber aldrig. Du kan slå det til og fra, så ofte du vil.

Hvem kan jeg anmode om penge fra?    

Så længe PayPal.Me kan bruges i deres land eller område, kan hvem som helst sende penge til dig via dit PayPal.Me-link, og de kan endda oprette deres egen PayPal-konto, hvis de har brug for det.

Er det gratis at oprette den?  

Ja! PayPal opkræver ikke noget gebyr for at åbne en PayPal-konto eller oprette et PayPal.Me-link.

Hvilken type PayPal-konto skal jeg bruge?  

PayPal.Me kan bruges med alle kontotyper. Erhvervskonti kan dog kun tage imod betalinger for varer og tjenesteydelser.

Når jeg bliver betalt med PayPal.Me, hvor ender pengene så?    

Så snart du modtager pengene, sættes de ind på din PayPal-konto. Du kan bruge pengene til at shoppe på nettet eller i fysiske butikker, eller du kan sende dem til venner og familie. Hvis du har knyttet din bankkonto til PayPal, kan du overføre beløbet til din bank.

Hvordan anmoder jeg om et bestemt beløb via PayPal.Me?    

Tilføj det beløb, du vil anmode om, i slutningen af dit link. Brug f.eks. PayPal.Me/DiaRusso/250 for at anmode om 250,00 DKK. Anmodningen vil blive foretaget i din standardvaluta, som du til enhver tid kan ændre i dine PayPal-kontoindstillinger.

Du kan anmode om en bestemt valuta ved at føje dens kode til beløbet. Hvis du f.eks. vil anmode om euro, skal du bruge PayPal.Me/DiaRusso/25EUR.  

Tip: Visse lande og områder har begrænsninger for, hvilke valutaer der kan overføres. Så spørg afsenderen, om vedkommende kan sende dig penge i den valuta, du ønsker.

Hvordan administrerer jeg mit PayPal.Me-link?

Du kan administrere dine oplysninger ved at gå til PayPal.Me-linket og klikke på Mit PayPal.Me, eller du kan gå til dine kontoindstillinger og klikke på PayPal.Me-profilen.

Hvordan kan jeg annullere, slette eller ændre mit PayPal.Me-link?

Når du først har oprettet dit PayPal.Me-link, kan du ikke slette eller ændre det. Hvis du vil skjule dit PayPal.Me-link, skal du logge på PayPal.Me og trykke eller klikke på Deaktiver mit link. Når du har gjort det, kan andre ikke længere sende penge til dig via linket. Dit PayPal.Me link vil stadig være knyttet til din PayPal-konto og vil ikke være tilgængeligt for andre.

Jeg har glemt mit PayPal.Me-link, hvad skal jeg gøre?

Intet problem! Du kan logge på PayPal.Me for at se dit link. Du kan også se dit link til PayPal.Me i den velkomst-e-mail, du modtog, da du oprettede det.

Flere måder, vi kan hjælpe dig på

Hvis du accepterer cookies, bruger vi dem til at forbedre og tilpasse din oplevelse og gøre det muligt for vores partnere at vise dig tilpassede PayPal-annoncer, når du besøger andre websteder. Administrer cookies, og få mere at vide.